lørdag den 12. september 2009

Når sprog er et magtmiddel

Når sproget ikke længere er et kommunikationsmiddel, men et magtmiddel.

Min lillesøster har udfærdiget et brev. Hun bad mig om at læse det. Og hun spurgte mig om det var en idé at lægge det ud til alle vores kollegaer. (Vi arbejder på samme skole) Det har jeg ikke taget stilling til endnu, men jeg ved, hvorfor hun har skrevet det, og jeg ved lige nøjagtigt hvordan hun har det, for vi var sammen da vi blev korrekset for et forkert brug af et enkelt ord:

Her er hendes brev:

Kære kollega
Modsat mange andre halv-grønlændere/halv-danskere formår jeg at udtrykke mig forståeligt på grønlandsk, dette til trods for, at jeg hele min barndom kun har snakket dansk derhjemme.
Jeg er, dette til trods, dog stolt af, at jeg til dels behersker begge sprog til hverdagsbrug…
Da jeg var barn havde jeg den dårlige vane, at tale dansk til folk der tiltale mig på grønlandsk, dette fik jeg dog at vide ikke var høfligt. Derfor gjorde jeg mit bedste, og svarede grønlandsk til folk, når de talte grønlandsk til mig.
Men, men, men…
Nu er jeg i hvert fald kommet i tvivl, for mange gange, når man åbner munden for at tale grønlandsk til grønlændere, bliver man bare overdænget med sine grammatiske fejl, dette til trods for, at jeg ved, at den jeg taler med, udmærket forstår hvad jeg siger.
Det sætter selvfølgelig nogle tanker i gang hos mig, bl.a.:
o Det jeg har på hjertet, er det ikke mere interessant end hvordan jeg får det sagt? (jeg ved jo at folk udmærket forstår hvad jeg siger).
o Skal jeg begynde at svare på dansk for at folk gider lytte til hvad jeg har på hjertet?
o Er folk mere interesseret i at fortælle mig hvor lidt jeg kan, og dermed nedgøre mig?
o Skal jeg eksamineres hver gang jeg åbner munden?
o Er det jeg siger da meget uinteressant?
Jeg ved godt, det ikke er alle der er sådan, men faktisk kun nogle få. Disse få fylder dog en hel del, især fordi jeg altid har hadet at gå til eksamen…
Jeg sidder nu og tænker på om jeg skal bede alle der tiltaler mig, fortælle mig, om jeg skal tale dansk eller grønlandsk, for jeg gider ikke eksamineres hver gang jeg åbner munden. Og meget apropos, så har jeg altså også hørt mange hel-grønlændere udtrykke sig grammatisk ukorrekt, men er der nogen der tiltaler dem? For mange gange, når man ordene er væltet ud af ens mund, kan man godt selv høre fejlen.

Venlig hilsen

Lena

Jeg behøver vel ikke engang at skrive, at jeg er enig med hende?

Vi, som er født heroppe, eller som har boet heroppe hele vores liv, men som ikke taler fuldstændig grammatisk korrekt grønlandsk, eller for den sags skyld, dansk, skal i tide og utide korrekses for de små (og sjældent store) sproglige fejl, som vi begår.


Jeg kan undre mig over, at de danskere, som har boet heroppe i mere end 40 og som taler et gebrokkent grønlandsk er "dygtige", hvorimod os andre som har boet heroppe i kortere tid (mine 43 minus de 3 år, hvor jeg boede i Viborg) skal have skudt i skoene, at det bestemt ikke er godt nok. Og jeg kan undre mig over at “fuldblods-grønlændere” som heller ikke tager grammatikken alt for højtidligt ikke bliver irettesat og korrekset. For dem er der altså også en hel del af. SELV jeg, sprog-bastarden kan høre det!


Jeg, for mit vedkommende taler et udmærket dansk og har aldrig skullet høre for mine grammatiske skrive-og/eller talefejl på dansk af andre danskere, så hvorfor er det lige, at de grønlændere, som har kendt os hele vores liv, og som ved, at vi ikke har fået stoppet det grønlandske sprog ind med modermælken eller banket det resolut ind i knolden i folkeskolen, så absolut og så gerne, vil fortælle os om vore sproglige mangler og fejl?

Ja, jeg spørger bare!

Er det mon bedre, at vi helt undlader at tale grønlandsk i Grønland, fordi vi ikke mestrer det fuldkommet, og istedet taler dansk, som vi dog mestrer?
Jeg er træt af at høre på det! Jeg er træt af de mennesker, der mener, at de har lov til, ja nærmest ret og pligt til, at gøre opmærksom på VORES fejl, og helst når de har indtaget alkohol.

Har de ikke andet at udsætte på os eller handler det om, at de selv har så forbandet lidt at byde ind med at de føler sig nødsaget til at finde fejl og mangler hos deres medmennesker?
Jeg kan hilse og sige, at jeg bliver meget såret, når jeg ikke kan få lov til at tale ud, tale fra hjertet eller sige min mening uden at det er det sproglige, der lægges fokus på. Hvad med indholdet? Næ, vi bastarder, resultatet af et blandet ægteskab, halv-grønlænderen/halv-danskerne, vi skal bare holde vores kæft, for ytringsfriheden gælder kun for dem, som kan tale perfekt og fejlfrit! Jeg, og heller ikke min søster, begynder at klandre dem for deres alkohol-indtag til trods for at vi kan se og især høre, at det er til skade for dem selv og andre.

Vi  andre “sprog-spassere” skal bare betale vores skat eller rejse hjem.

Hjem!

Jeg er (fanme) hjemme og hjemme hos mig, må man give udtryk for akkurat det, som ligger på hjertet og på det sprog, som ligger lige for.  Hjemme hos mig, gælder ytringsfriheden for alle, store som små, velformulerede som mindre velformulerede! Hjemme hos mig, bliver ens mening respekteret uanset, hvilket sprog meningen er kommet til udtryk i!

Næ du!

Heroppe i Grønland er sprog et magtmiddet og ikke altid et kommunikationsmiddel, ihvertfald ikke, hvis du ligesom jeg, ikke taler dansk og grønlandsk til fuldkommenhed og perfekthed.
Jeg trøster mig med, at jeg kan så meget andet og at jeg i det daglige har venner, familie og bekendte, som vil lytte til, hvad jeg siger og ikke til hvordan jeg siger det.

Men tro mig: det er anstrengende og sårende, når man gang på gang skal afbryde sine sætninger for at blive rettet, korrekset eller bare nedgøres.

Vi halv-grønlændere / halv-danskere har også følelser og  meninger, men det næste bliver vel at det kun er dem som på grammatisk korrekt talt og skrevet grønlandsk/dansk/engelsk/kinesisk/tegnsprog eller hvad det nu måtte være har ret til disse?

Jeg kunne skrive side op og side ned (på dansk) om hvor frustrerende det er at blive bedømt på sproget og ikke på, hvad jeg forsøger at sige med (mit mangelfulde) sprog, men jeg tror at du har fattet pointen?

Hvad mener du? Læg din mening i kommentar-feltet og skriv det endelig i det sprog, som du har det bedst med.

10 kommentarer:

Dudi sagde ...

Godt brølt løvinder. Kan SÅ godt følge Jer.

Hannekludekone sagde ...

Kære Dortheivalo!
Hvor er det godt udtrykt! Jeg ved ikke, om du kunne udtrykke det ligeså godt på grønlandsk - men på dansk, det kan du!
Jeg vil fortælle dig, at dette var én af de ting, der gjorde, at vi flyttede tilbage til Danmark i sin tid for mange år siden, efter 15 og 12 gode år i Grønland, som vi elskede, og hvor vi følte os godt tilpas: vi blev bange! Vi blev bange for den racisme, som vi så småt følte komme. Den dag, vores 7-årige, lyshårede datter, der var fuldstændig 2-sproget, kom grædende hjem og spurgte, hvorfor nogle børn havde kastet sten efter hende og råbt: gå hjem din dumme dansker! Jeg er jo grønlænder, sagde hun, som var født i Grønland, som legede udelukkende med grønlandske børn, som gik i børnehaveklasse, hvor hun var den eneste dansk/danske, men alt foregik på grønlandsk, som hun tilfulde forstod og talte (sagde hendes lærer) - den dag blev vi rigtig bange for vores børns fremtid i Grønland, og så tog vi beslutningen om at forlade Grønland. Vi har aldrig turde rejse derop igen, selv om vi godt kan længes efter den smukke natur og alt muligt andet. Folk spørger os sommetider, om vi ikke gerne vil derop på ferie? Men vi tør ikke, vi er bange for at blive skuffede over den dansk-fjendtlighed, som vi ikke ville kunne bære.
Jeg græder for dig og dine, som må leve med og lide under det, som jeg med min bedste overbevisning må kalde racisme! Hvor kan folk dog være onde ved hinanden. Og hvor må det være bittert, når du og din familie er så positive, som jeg fornemmer, når jeg læser din blog. Og ikke mindst fordi I jo i høj grad bidrager til Grønlands udvikling, som sandt for dyden ikke er let.
Mange hilsner fra en gammel "udsendt", som aldrig glemmer de mange gode år, vi havde.

Anonym sagde ...

Oqallisigisarsi assut ilisarnarpoq takorlooruminarlunilu assigiinngitsunik ajornartorsiutinik milloorneqartarnikuulluni. Naak uanga nammineerlunga kalaaliugaluarlunga, ataataqarlunga anaanaqarlungalu kalaallinik. Oqaluulluarneqartaraluarlunga qanoq pissuseqarnissannik kalaallit akornanni inuunera pillugu ajornartorsiutinik qaangiiniartarnera ilaanneerialunga ajornartorsiutigisarpara.
Ajornartorsiut kalaallit iluamik namminneerlutik takusinnaanngisaat, namminnerlu pisuujumanatik oqaaseqarusuttuaannarlutillu ajornartorsiutitik pillugit, oqallinniarsarisaraluarlutik, aallartittaraluarlutillu maanngaannaq unittuaannarlutik, ajornartorsiutiminnillu iluamik paasisaqaratik. Imaluunniit ajornartorsiutinik itisiliinissaminnut suna pineqarnersoq nukissaqarfiginngitsutut pissuseqarlutik unittaraat ingerlaqqiffeqaratillu.
Tassaana erloqinartartoq sumiissanerluni, nuanniittartoq ipianngunarlunilu inuuneq qanoq ingerlateqqinniarsarissallugu ajornartorsiuteqalersimalluni suut tamarmik akissutissaqartinngikkaanni. kingornalu qaangiiniarneq ingerlaqqinngitsoortaraaq. Illersuinianngilanga arlaannut affarmik kalaaliugussi imaluunniit kalaaliugaluarlutik qallusaasuinnaq oqalulersimagussi, uanga nammineerlunga ikinnguteqarpunga meeraaqatigisarsimasannik ullumikkut qallunaasuinnaq oqaluttartunik kalaallisulli paasilluarsinnaasunik, ilaannilu misigilertarlunga qallunaasut oqaluffigilertakkannik. aammalu affarmik qatannguteqarlunga qallunaasuinnaq oqaluttunik kalaallisulli aamma paasilluarsinnaasunik. Naqqiisarpunga arlaatigut oqaatsigut pillugit kukkusoortoqaraangat, akerartuinanga oqaaseqartulli paasisinnaasaanik nassuiaatitalerlugit, uanga kalaaliunera piinnarlugu inuit arlaat affarmik qallunaajunerat piinnarlugu naqqiinanga akerartuinangalu. Kisianni nassuiaaserlugu qanoq oqaatsigut atorneqartariaqarnersut. Amerlasoorpassuupput ilissi qaamanerulaarnersi piinnarlugu oqaaseqarniutigiinnarlugu appiussisartunik. Uanga nammineerlunga appiussineq avataaniit isigisaqaakka, ilaanneeriarlungami akuleruttarlunga akunnitsinni kalaallit qarlunaallu inooqatigiilersimanerput naapiffeqalertikkumallugu qanoq inooqatigiittariaqalluta.
Tupinnanngilaq affarmik kalaallit amerlasoorpassuit nunatsinni iluaqutaallutik inooqatissaraluagut qallunaat nunaannut nuuinnartarmata, inuit kalaallit ajornartorsiutiminnik qaangiisinnaannginneri pillugit paasinnittaasaat allanut killeqartaqisut alaannarusuttarmassuk. alianartuullunilu nuanniitsuuvoq.
allattoq Henrik

Dortheivalo sagde ...

Tak for din kommmentar, Hanne.
Der har altid været rascisme og vil altid være rascisme overalt i verden og dermed også i Grønland. Jeg har også hørt: "rejs hjem" et par gange efterhånden, men jeg er som sagt hjemme og rejser kun herfra, hvis jeg selv vil! Børn gør, som de ser deres forældre gøre, og man siger at børn kan være grusomme, men i virkeligheden er det vel forældrene, der er grusomme, når de ikke opdrager deres børn til at acceptere og værdsætte folks forskelligheder? Jeg har hørt, at homoseksuelle her i Grønland også bliver mobbet ud af landet. Det er jo igen en manglende accept af forskellighed, manglende forståelse og fordomsfuldhed og i bund og grund, synes jeg, et udtryk for uvidenhed og indskrænkethed. Det gør dog stadig ondt i hjertet, når man bliver diskrimeneret for noget man ikke selv kan gøre for, og for den sags skyld også, hvis man kunne gøre for det.
Jeg ville så gerne at man åbenlyst og uden fordomme kunne snakke om, drøfte og diskutere uden at skulle høre for grammatiske fejl, sproglige fejl, men at man istedet lyttede til indholdet. I sidste ende begynder man/jeg at betvivle om vores/min eksistensberettigelse her i landet. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, at forholdene dengang var anderledes og vi var produkt af den tid. Dengang skulle alt foregå på dansk og vi var dygtige, hvis vi var dygtige til dansk. Jeg havde ikke grønlandsk på skoleskemaet, og hjemme talte vi dansk. Da jeg kommer tilbage fra Viborg, hvor jeg kun var i 3 år, var bøtten vendt og så kunne jeg stå der med min manglende sprogkundskaber (grønlandsk) og gudnådeogtrøstemig, hvis jeg sagde noget forkert. Det er ikke altid lige let, men jeg gør mit bedste, men det vil tilsyneladende aldrig være godt nok for nogen.

Ilumoorputit Henrik; nunatsinniit (malugiuk illit uangalu nunanniit ;-) )"qimaasut" amerlavallaaqaat. Sunamitaavaana qimarratigigaat? Eqqoriarsinnaakutsoorpara.Kiserngorunnialeqaat tamakku akerartuisut, tassalu immaqa akerartugassaarutissallutik ;-) Naamik, tissinanngilaq qujanaranilu! Qiasunngunaannarpoq. Nunatta tamatta pisariaqartippaatigut. Kammalaatima ikinngutinnersumik asannittumillu oqaatsikka naqqikaangamikkit ajorineq ajorpakka, paarlattuanilli qujasarlunga. Makkuukua nikassaaniarlutik naqqiisaqattaartartut naammagilerluinnarlugit, qatsullugit allattunga. Neriuppunga amerlanerulaartut oqalliseqataarusussasut.. kajumissaarpassi peqataanissassinnut!

Grønlandsposten sagde ...

Du rammer lige på kornet! Jeg kan leve med, at danskere bliver kritiseret for ikke at lære grønlandsk, men jeg kan med min bedste vilje ikke forstå, hvordan man kan behandle sine egne etniske med-borgere så nedladende. Det giver slet ingen mening.

Jeg vil gøre alt for, at mine børn lærer grønlandsk og satser på, at jeg kan lære sproget sammen med dem. De skal have de bedste muligheder for at begå sig i det samfund, hvor de kommer til at vokse op. Men jeg kan, lige som du, godt frygte for hvad de som halv-grønlændere/halv-danskere kommer til at opleve af racisme i fremtiden.

Dortheivalo sagde ...

Jeg er bange for at problemet vil eksistere sålænge, der findes mennesker, der har så lavt selvværd at de bliver nødt til at sparke på os. Kunne de så bare finde noget at andet at sparke os for end at sparke os for noget som vi ikke engang kan gøre for! Det er bare SÅ lavt!

Anonym sagde ...

?

Anonym sagde ...

Det samme sker også når man er i danmark, hvordan mon det ser grønlænderne, mange gange kan der være sådan, at hvis man vil spørge en danskere i byen, men det lader som om vi ikke er der, selvom man taler til dem. Men det med "Sten" er værst, ja, det passer at børnene følger efter deres forældre og forældre burde ikke tale til deres barn om racistiske ting, det burde hellere ikke være racistiske.

Det med sprogfejl kan ses på to perspektive; vil det hjælpe jer med at tale bedre? eller vil det bare nedgøre jer? Hvis du synes at det taler som om det nedgøre jer, så sig til, sig at du ikke kan lide at blive kritiseret sådan og om hvordan du kan 'lide' at blive kritiseret. Der burde ikke findes ord som "Grønlændere, Danskere, Englændere eller tyskere" vi burde kaldes Jordboere! ;)

Dorit sagde ...

Hvor er det interessant at læse dette (jeg ved det er en gammel post, men jeg tillader mig at kommentere alligevel :))
På Færøerne har vi ikke de samme to-sprogs problemer, men vi har de samme sproglige mindreværdskomplekser, som så kommer til udtryk i lignende magtkampe.
Vi har en tendens til ikke at høre hvad der bliver sagt, men kun hvordan det bliver sagt. Og det er lige så røvirrerende som alle andre slags stikpillere :)

Dortheivalo sagde ...

Anonym: Indimellem har jeg sagt til vedkommende, at jeg er træt af at blive irettesat for mit sprog og at meningen ikke bliver hørt, men det fleste gange, når jeg bliver sprogligt rettet på den kærlige og omsorgsfulde måde, bliver jeg faktisk glad for det.

Dorit: Du har ret!