Afgiftning

Jeg har haft det oppe og vende før her...Jo, så blev det vedtaget, at afgiften på sukker, nikotin og alkohol skal stige, og det er måske i sig selv ikke noget at brokke sig over, medmindre man er forbruger af disse varer! Men jeg havde nu set, at man på een eller anden smart måde kunne sætte prisen på andre sunde varer ned! Men nej! Vi skal for guds skyld ikke være smarte eller gøre det nemt for den grønlandske befolkning at leve sundt og giftfrit. Jeg giver både det ene og det andet politiske parti ret i, at det bliver en bestemt befolkningsgruppe, det går ud over, men jeg er næsten (kun næsten) overbevist om, at man kunne have strammet lidt her og løsnet lidt der og stadig have hentet lidt penge ind til landskassen. Jeg er klar over at der ikke er afgifter på grønlandsk lamme/fårekød, sælkød, fisk og rejer fra landets egen produktion og så videre, men et eller andet sted er det himmelråbende åndsvagt, at man kun tager og ikke giver! Vi, der kan undvære både nikotin, alkohol og sukker (eller ihvertfald noget af det) kommer nok i den store sammenhæng ikke til at mærke det, men hvad med børnene, hvor både far og mor drikker dagligt/ofte, samtidig med at begge ryger?? Ja, jeg spørger bare. Kunne de penge der bliver taget ikke gives til prisnedsættelse på sund mad?? Og måske kunne politikerne kikke lidt på deres fede lønsedler og spørge sig selv om, de virkelig er deres løn værd.. (De skal nok få råd til både havannacigaren, whiskysjussen og den fine chokolade til kaffen med deres løn)

Kvinder og børn

Læs dette link!!Endnu engang må jeg konstatere, at børn og kvinder, mere eller mindre frit kan misbruges som man(d) lyster! Straffen, hvis man kan tale om en sådan, når man(d) kun får 8 mdr. for 9 års misbrug kan i mine øjne kun anses for at være symbolsk. Vi lever i så lille et samfund, at vi alle mere eller mindre ved hvem manden er, hvem hans familie er og næsten kan regne ud, hvilke børn, det er, som han har misbrugt (Der er tale om blodskam!) I disse tider, hvor der findes litteratur (se nedenstående indlæg) skrevet af mænd og kvinder, der på egen krop har oplevet at blive misbrugt som børn, ved vi alle, at det er en dyb traumatisk oplevelse, som resten af livet vil påvirke og matre den misbrugte. Mine tanker går også til børnenes forældre (om mandens kone), der højst sandsynligt sidder tilbage med fortvivlede, frustrede og selvbebrejdende tanker, og sikkert som, jeg har svært ved at forstå den milde straf, man idømmer en mand, der har ødelagt to børns barndom, tillid til voksne og andre mennesker. Han har ødelagt noget for børnenes forældre og sin ægtefælle, ja hele sin nærmeste familie, der bliver sjæleligt sønderrevet og som nu sidder med sorg og skam, selvbebrejdelser og frustrationer. Tænker Nuuk kredsret mon, at uanset, hvilken straf de idømmer manden er skaden alligevel sket og at enhver straf alligevel i samfundets øjne vil være for mild?? At det er for dyrt for samfundet, at have manden siddende i anstalt med kost og logi? Jeg mener at det er på høje tid, at Grønland tager strafferammen for sådanne forbrydelser op til fornyet revision både af hensyn til de forulempede, dennes/disses familier og for det omgivende samfunds skyld. At mandens navn er nævnt i artiklen, har jeg lidt ambivalente følelser for: Det er et lille samfund og at mandens navn (rygtedannelse eller ej) er nævnt og står i et landsdækkende medie, gør at han resten af livet vil blive husket for hvad han har gjort, ved ihvertfald to børn.. Er det godt eller skidt?? Har den dømte ingen rettigheder??Ingen skal dog være i tvivl om, at jeg personligt ville have manden idømt en meget, meget længere straf, behandling og kemisk kastration, samt forbud mod nogensinde være at alene med mindreårige børn. Jeg håber, at børnene og ikke kun disse to børn, men alle børn, der har været udsat for seksuelt misbrug, vil få tilbudt en eller anden form for behandling/terapi, så de ikke skal bære rundt på deres oplevelser uden nogen form for værktøjer til at håndtere og takle de tanker og minder, der givetvis vil opstå senere.

Kalak

Bogen "Kalak", som Kim Leine har skrevet er meget hurtigt læst, og jeg sad bagefter med en mærkelig smag i munden. Der er ingen tvivl om, at Kim har haft nogle gode og dejlige oplevelser i Grønland, og at han virkelig holder af at være heroppe, men beskrivelserne af hans Grønland er mest baseret på hans besøg på snuskede værtshuse i Nuuk, og de kvinder han har kunnet støve op sammensteds. Beskrivelser af et sølle liv, hvor sex,utroskab, alkohol og pillemisbrug er hovedtemaet forusaget af dybe traumatiske incest-oplevelser i hans teenageår. Af grønlandske kvinder, som han slet skjult ikke har ret meget respekt for, og som han ikke har gidet, orket eller magtet at beskrive mere nuanceret end hvad de kunne præstere i sengen og hans oplevelse af deres seksualitet. Det eneste tidspunkt, hvor jeg anede og troede at Kim ville bruge det sprog, som han mestrer så fint, var når han skulle beskrive nogle af de retter han tilberedte. Hans kone Lærke igennem mange år og mor til hans børn, lærer læseren aldrig at kende, og hans samvær med børnene og af børnene bliver ligeledes beskrevet meget overfladisk og intetsigende, og dem lærte jeg heller ikke at kende gennem Kim. Derimod kunne han meget malende, beskrivende og ned til mindst detalje fortælle læseren om, hvordan hans far udnyttede ham seksuelt, da han var teenager. Hvis jeg ikke vidste bedre og som jeg læste det, var der en stærk tvetydighed i beskrivelsen,- fantastisk godt og ophidsende (måske også mange år efter, når han beskriver det) og alligevel så traumatisk en oplevelse, at det kommer til at præge ham.
Kims beskrivelse af de grønlandske kvinder finder jeg nærmest usmagelig og ensidig, og lader mig tilbage med en opgivende tanke om, hvordan vi nogensinde skal slippe af med omdømmet som drikkende, lallende, ansvarsløse og billige. Heldigvis har jo Julie Berthelsen, der som grønlandsk kvinde, kan gøre et lidt mere heldigt indtryk i omverden af den grønlandske kvinde. Jeg håber (for)Kim, at han vil skrive endnu en bog, hvori han kunne fortælle om de oplevelser han måtte have haft til trods for sit misbrug og til trods for at bar rundt på dybe personlige problemer her i Grønland og i den næste bog, vil forsøge at fremstille os grønlandske kvinder som tænkede mennesker, der både kan tage en uddannelse, varetage opdragelsen af vores egne børn, som ikke kun tænker med det vi har mellem benene, at vi har sunde og gode interesser, der optager os og at vi er nogen heroppe, der lever et anstændigt liv som ansvarsfulde borgere med interesse for verden i og udenfor Grønland. Kalak er og bliver et skældsord (jeg har aldrig hørt det brugt eller ment udelukkende positivt) og jeg kan kun sige at Kim tilsyndeladende har levet som en kalak heroppe i Grønland. Du bør dog læse andre anmeldelser her og der og allevegne for at få et mere nuanceret billede af Kim Leines debut-bog, dog skal han roses igen for sit fine sprog, og for at skrive en erindringsroman fra sin tid i Grønland. Det er "sjovt", at læse om hvordan andre oplever det land jeg/vi bor i. TAK!

Pris-politik igen!

Der er stadig drøftelser i de forskellig medier, om hvor vi skal lægge afgifterne ind henne: Om det skal være på øl og spiritus, slik og sukker, brændstof eller motorafgifter. Der er snak og diskussion om, hvorvidt man skal "straffe" de rige og beskatte dem, så de fattigere ikke bliver endnu fattigere. Naturligvis skal de fattige ikke straffes, men der må kunne findes løsninger, der er til gavn for alle samfundslag og for landet økonomi. Jeg er ikke særlig god til tal, men på en eller anden måde må problemet kunne løses økonomisk.Alle disse forskellige drøftelser, vil jeg ikke direkte brokke mig over/gå ind i, men jeg mener man skal passe på ikke at straffe folk der har taget en uddannelse, og som yder ekstra både for sig selv, arbejdet og samfundet ikke bliver straffet og frataget lysten til at gøre lige netop det ekstra ved at beskatte deres indsats eller fratage dem deres motivationsfaktorer. Hvis I er interesseret i at læse med i debatten, er her et godt link. Jeg har tidligere skrevet at jeg mener, at man bør lægge afgifter på sukkerholdige nydelsesmidler, tobak og alkohol og sætte prisen ned på sunde madvarer og madvarer, der er produceret her i landet. Dette naturligvis for at fremme fx landbruget/fangererhvervet/fåreholdernes vilkår, men også for at være med til som land, at mindske transporten af fødevarer. (Vi importerer lamme/fårekød fra andre lande, New Zealand, og tænk lige på det brændstof, der bliver brugt til det! I Grønland producerer vi noget af verdens fineste lammekød- økologisk endda) Apropos straffe de "rige": inden Sisimiut Kommune besluttede, at der skulle bygges et kulturhus, var der diskussion om hvorvidt de penge, der skulle finanses til kulturhuset skulle bruges på dette byggeri eller om de skulle gives til socialt ramte familier/børn.. Øv, tænkte jeg! Ingen i min familie er sociale tilfælde eller behøver midler fra de sociale myndighederr. Vi har alle taget en uddannelse og betaler skat af de penge vi tjener. Min yngste søster sad i kommunalbestyrelsen og var politisk aktiv, min anden søster er meget aktiv indenfor foreningslivet, og gør en stor, gratis indsats der, og jeg selv hjælper lidt til i Røde Kors. Skal vi såkaldte "rige" overhovedet ikke have nogen fornøjelser eller muligheder andre end dem vi selv skaber.. Her i byen er der ingen biograf, og koncerter foregår i idrætshallen eller kirken. Der er ikke et sted, hvor vi kan samles om intellektuelle/kulturelle input. Generelt set bør folk med resourser have et sted, hvor også de kan tankes op og finde energi, så de fortsat kan yde en indsats til gavn for samfundet og dem selv. Eller er jeg helt gal på den??

Mænd i det hele taget!

Og for at aflive eventuelle gisninger om, at jeg slet ikke kan lide mænd! Jeg er godt gift og har en søn på 20 år, mine bedste "veninder" gennem tiderne har været mænd, så det er ikke derfor jeg kører en hetz-lignende blogindlægs-forfølgelse, men fordi jeg ganske enkelt er bekymret over fremtidens mænd (mine døtres kommende ægtefæller) Læs HER på side 22!

Frygteligt

Og hvordan kan det overhovedet lade sig gøre, at et mennesker, der er under (såkaldt) opsyn kan komme så galt afsted og begå så voldsomme handlninger uden det bliver opdaget??? Det var vel ikke helt uden grund, at den unge mand var på institution, og som avisen Sermitsiaq skriver i dette indlæg (og lidt mere her og her), er det underligt, at den unge mand, kan komme tilbage til institutionen tilsølet i blod uden at nogen, går ham på klingen.. Måske er jeg for hurtig med at dømme både den unge mand og den institution, har var på, men voldtægten og drabet er så makabert (bare at tænke på) at jeg farer op i loftet. Jeg har så forfærdeligt ondt af den gamle kvinde, der skulle afslutte sit liv på den tragiske, sørgelige og makabre måde og kan naturligvis ikke lade være med at tænke på de kvinder jeg kender i den aldersgruppe. Og jeg kan jo heller ikke lade være med at tænke at endnu en ung grønlandsk mand med store sjælelige, åndelige karakterbrist. Jeg er glad for at der dog også findes grønlandske mænd, der fungerer godt...tænk, hvis jeg kun kendte dem gennem medierne, hvor man kan læse om dem via kedelige statestikker og i kriminal-sektionen.. NUmå I ikke tro, at jeg kører en hetz mod grønlandske mænd, for jeg er så sandelig godt klar over at både danske, amerikanske, spanske, franske og alle andre (især) mænd også begår kriminalitet....

Grønlandske mænd

Læs måske først dette Og dette indlæg kan højst sandsynligt proppe mine ører ned i een eller anden vridemaskine, men jeg mener nu alligevel: Vi har altid vidst det: at grønlandske mænd håndterer deres forskellige kriser ualmindeligt dårligt. Dette er naturligvis en generel betragtning, men de tørre, statistiske tal taler jo et uhyggeligt sprog, og vi, der lever mere eller mindre tæt på de grønlandske mænd, kan jo desværre se, at der er en trist tendens til, at mændene heroppe, lever under kummerlige intellektuelle og åndelige kår. De dropper ud af deres uddannelse, klarer sig generelt dårligere og har et hav af dårlige undskyldninger for, hvorfor de klarer sig dårligt. Hvorimod man oftere og oftere ser enlige mødre gennemføre en uddannelse med høje karakterer.Jeg synes at det er tankevækkende, at de to (grønlandske) mænd jeg har mødt, der har været i misbrugs-afvænning først under deres behandling har lært at tale om deres problemer og med åbne øjne, tage ansvar for deres handlinger. Jeg kan jo ikke lade være med at tænke på om den behandling, der bliver givet til misbrugere, ikke burde gives generelt til alle, der fx. har ondt i sjælelivet? Eller som 1. gang bliver anmeldt til politiet for vold eller på anden måde giver udtryk for at de ikke magter at løse deres kriser på en fornuftig måde og at de får mulighed for at lære at tackle kriser, konflikter og konfrontationer??? Men vi kvinder skal også gribe i egen barm, for det er ofte os, der er mødre og søstre til de grønlandske mænd. Jeg formoder, at vi giver dem en for dårlig opdragelse og ikke lærer dem kommunikativ håndtering af konflikter både med andre og med dem selv, at vi kræver for lidt af dem, når der løber ind i problemer, og at vi er for dårlige til at tale åbent om problemer?? At vi er for hurtige til at fordømme og pege fingre, og at vi i kulturen heroppe måske sidder for godt fast i det dynd, vi fejlagtigt kalder tradition: hver mand/kvinde må selv finde sine egne løsninger...men alle mennesker har godt af at kunne spejle sig i andre, for bedre at kunne se sig selv, og det mener jeg at vi alle er for dårlige til. Vi har endnu ikke lært at vi med kærlighed kan påpege overfor et medmenneske, at vedkommende er på forkert kurs og i en assertiv og konstruktiv tone sige det, -og hvis vi endelig finder de rette ord, er det ikke ualmindeligt, at de ører vi siger ordene til, hører noget andet; nemlig kritik og fordømmelse. Jeg tror at verden, og ikke kun Grønland, ville komme langt, hvis vi sørgede for at mødre/kvinder fik en grundig uddannelse både fagligt og menneskeligt, da det jo i sidste ende, er os, der varetager den første kontakt med børn, både pigebørn og drengebørn. Vi skal opgradere vores uddannelsesniveau med 100% , og vi skal turde tage fat i de problemer, der er for mange af heroppe: alkoholmisbrug, hashmisbrug, manglende ansvarfølelse overfor sig selv og andre, seksuelt misbrug af børn og kvinder, mangel på højtuddannede grønlandsktalende og den snigende/stigende ligegyldighed, der hersker. Måske en gammeldags tankegang??, men i disse dage, ser jeg for mange der ikke klarer deres opdragelse af deres børn, ualmindeligt dårligt eller slet ikke, og når jeg så i Sermitsiaq læser dette, bliver jeg trist om hjertet, og tænker, at vi er på vej mod den menneskelige afgrund. Mine døtre vælger måske engang en grønlandsk mand og jeg ville da ønske for dem, at udvalget af (også) grønlandske mænd, med mod og hjerte til at indse konsekvensen af deres handlinger og med mod til gå ind i en konflikt på en ikke-voldelig måde, og med mod til at udtrykke både gode og dårlige følelser verbalt, til den tid er større end den er i dag. Det var en lille strøtanke, artiklen satte igang, og lur mig om jeg ikke vender tilbage til emnet mange gange igen. Og jeg er fuldstændig klar over at det ikke kun er grønlandske mænd, der klarer livet skidt (Lige i dette øjeblik, sender de i TV-avisen DR om akkurat det samme problem bare med danske mænd). Se dette link endnu engang og bliv forfærdet.

BORGER-OPLYSNING

Eller er det en test i borgernes tålmodighed. Så har jeg da tabt for længe siden. Jeg er ved at være godt og grundigt træt af de kampagner, der kører hver aften i KNR (Kalaallit Nunaata Radioa= landsdækkende radio og fjernsyn). Der er i og for sig intet galt med deres kampagner, og emnerne er såmænd også fine nok, men det er længden og mængden af dem, der er ved at drive min tålmodighed ud over kanten. Hver aften skal vi bombarderes med, at man ikke må slå sin kone, at man ikke må drikke, når man skal ud og sejle, at man skal sørge for at vedligeholde sin påhængsmotor, hvordan man skal se ud og opføre sig, når man skal ud og søge arbejde og så videre og så videre. Det er fine tiltag og meningen er også god, men gudihimlen, hvor er jeg træt at se dem aften efter aften igennem måneder og halve år. Er det mon fordi, de ikke har andet at sætte på programmet/ ikke har andre oplysningeskampagner? Kunne man for dælen ikke nøjes med at sende dem to gange om ugen (og så er det endda mange gange) og så gennem længere tid? Det er ligesom at der går "mode" og nu er det kun dét, der er aktuelt i konetæskning, seksuelt misbrug af børn, havari på havet og hvad der nu ellers er kampagne for. Kampagnen for AIDS er da fx. stadig akuel, men det er ligesom om, at det ikke er in, at beskæftige sig med det lige nu??? A L T S Å ! Kom med noget nyt eller genbrug det gamle engang imellem, så vi får lidt variation på KNR. Så svært kan det altså heller ikke være. Jeg tror jeg går op i lokal-tv-foreningens kontor i dag og køber et nyt månedskort til en kvart månedsløns til vores dekoder. Så kan jeg i det mindste sidde og grine af Americas funniest homevideo, for på KNR, er der sgu'itte meget at grine af!

Pris-politik

Igår da jeg var ude og handle, stod der i Brugsen lige inden for døren, en stor kasse med ganske almindelige grønne vandmeloner. De så ikke alt for indbydende ud, og indbydelsen til at købe dem, mindskedes også helt gevaldigt, da jeg fik øje på prisen: 59,95 dkk. Godt nok er jeg meget glad for frugter og i særdeleshed meloner, men at give 60,- danske kroner for bare een...Nej! så tror jeg at jeg springer over. Derimod kunne man købe 4 store poser Haribomix for en flad 50-er, og umiddelbart, så det ud som om, at jeg ville få mere for mine penge, hvis jeg valgte mixet. Jeg er naturligvis fuldstændig klar over, at rent ernæringsmæssigt skal jeg vælge melonen, men er børn for eks. klar over det? JO, det tror jeg. Man kunne også købe en hel (lille) kasse med 6 stk. vaffelis for den latterlige lave sum af 10 kr. Jeg kan godt betro jer, at der var mange skolebørn, der var henne og forsyne sig med et par kasser. Jeg har smagt isen på et tidspunkt og vaffelisen er forbløffende god, når man tager varedeklarationen i betragtning. Jeg mener stadig, at man burde (fra politisk side) lægge en ordentlig afgift, der kan mærkes på sukker og fede produkter, og man burde så kunne billiggøre frugt, grønt og for.eks. madvarer med reducerede kalorier (let livet, asis o.a) og på hjemmeproducerede varer, som fx. grønlandsk lam/får, rensdyrkød, moskuskød og lign. Hvad der tabes på gyngerne kan man tjene på karusellen (eller er det omvendt??) princippet. Vi er ved at være en stor "nation", forstået på den måde, at man ser ualmindeligt mange fede/overvægtige børn og voksne heroppe i Grønland også. For ganske få år siden var det et særsyn med overvægtige børn, men desværrre ser vi flere og flere, der har problemer med at holde dellerne indenfor tøjet. (Det kan jeg så også gå og hidse mig lidt op over.. Det vil jeg skrive et indlæg om senere: unge overvægtige piger, der klæder sig i ekstremt lavtaljede stramme bukser og korte toppe så vi andre har frit udsyn til alle deres mega-store hvide deller-øv)Jeg tilhører absolut heller ikke den lettere del af befolkningen, så jeg ville da også for min egen og mine børns skyld ønske at det var noget billigere at leve sundere (uden det dog kan siges, at det kun er derfor vi er overvægtige, men det ville gøre det lettere at tabe sig og lettere at holde den, når den er opnået)

Velkommen

Efter at have lavet en mindre afstemning på min blog, om hvorvidt jeg skulle lave en separat blog udelukkende til min sure galde, har jeg oprettet denne blog. Her vil der formentligt ose af negative tanker, sure miner, uretfærdig harme, livets fortrædeligheder og andet fra samme skuffe. Jeg håber naturligvis at jeg kan servere det på en let fordøjelig måde, så I kan holde det ud, men

dette vil være det forum, hvor jeg vil læsse alt mit brok af. Der er mange ting, jeg i det daglige går og bliver mere eller mindre irreteret over, og jeg er af den opfattelse, at man skal lukke noget af det skidt ud, der hober sig op inde i een...ellers bliver man åndeligt, intellektuelt, mentalt forstoppet. I må meget gerne skrive til mig, og meget gerne kommentere mit brok. Det hjælper nogen gange at få belyst tingene fra andre vinkler, dog vil jeg forbeholde mig ret til at kræve en sober tone;- også fra jer af..ellers brokker jeg mig også over det! I dag er der såmænd ikke så meget at brokket sig over udover vejret og det dårlige sejleforhold, som lænker mig til landjorden. Man kunne sikkert sagtens sejle fra punkt A til B, men jeg sejler jo oftest for at sejle og nyde sejlturen. De har lovet regn og regn og sågar torden/lyn, ( og nu vil de ikke engang stå ved det, for nu har de fjernet det igen) men min lid til dmi er efterhånden noget tyndslidt. Jeg har bønfaldt højere magter om bedre vejr og gerne i lang tid, for vores sommerferie bar ikke just præg af varme, sol og sommer. Hmm.. men jeg vender tilbage til dette lille lukkede værelse, hvor jeg vil udgyde min galde, harme, sure opstød og andet i sammen genre. Kan du ikke holde det ud, så klik tilbage hertil, hvor tonen er lidt mere optimistisk og sober. Som sagt: kom gerne med en kommentar, så vi også kan få nogle saftige diskussioner i gang.