Pris-politik igen!

Der er stadig drøftelser i de forskellig medier, om hvor vi skal lægge afgifterne ind henne: Om det skal være på øl og spiritus, slik og sukker, brændstof eller motorafgifter. Der er snak og diskussion om, hvorvidt man skal "straffe" de rige og beskatte dem, så de fattigere ikke bliver endnu fattigere. Naturligvis skal de fattige ikke straffes, men der må kunne findes løsninger, der er til gavn for alle samfundslag og for landet økonomi. Jeg er ikke særlig god til tal, men på en eller anden måde må problemet kunne løses økonomisk.Alle disse forskellige drøftelser, vil jeg ikke direkte brokke mig over/gå ind i, men jeg mener man skal passe på ikke at straffe folk der har taget en uddannelse, og som yder ekstra både for sig selv, arbejdet og samfundet ikke bliver straffet og frataget lysten til at gøre lige netop det ekstra ved at beskatte deres indsats eller fratage dem deres motivationsfaktorer. Hvis I er interesseret i at læse med i debatten, er her et godt link. Jeg har tidligere skrevet at jeg mener, at man bør lægge afgifter på sukkerholdige nydelsesmidler, tobak og alkohol og sætte prisen ned på sunde madvarer og madvarer, der er produceret her i landet. Dette naturligvis for at fremme fx landbruget/fangererhvervet/fåreholdernes vilkår, men også for at være med til som land, at mindske transporten af fødevarer. (Vi importerer lamme/fårekød fra andre lande, New Zealand, og tænk lige på det brændstof, der bliver brugt til det! I Grønland producerer vi noget af verdens fineste lammekød- økologisk endda) Apropos straffe de "rige": inden Sisimiut Kommune besluttede, at der skulle bygges et kulturhus, var der diskussion om hvorvidt de penge, der skulle finanses til kulturhuset skulle bruges på dette byggeri eller om de skulle gives til socialt ramte familier/børn.. Øv, tænkte jeg! Ingen i min familie er sociale tilfælde eller behøver midler fra de sociale myndighederr. Vi har alle taget en uddannelse og betaler skat af de penge vi tjener. Min yngste søster sad i kommunalbestyrelsen og var politisk aktiv, min anden søster er meget aktiv indenfor foreningslivet, og gør en stor, gratis indsats der, og jeg selv hjælper lidt til i Røde Kors. Skal vi såkaldte "rige" overhovedet ikke have nogen fornøjelser eller muligheder andre end dem vi selv skaber.. Her i byen er der ingen biograf, og koncerter foregår i idrætshallen eller kirken. Der er ikke et sted, hvor vi kan samles om intellektuelle/kulturelle input. Generelt set bør folk med resourser have et sted, hvor også de kan tankes op og finde energi, så de fortsat kan yde en indsats til gavn for samfundet og dem selv. Eller er jeg helt gal på den??