fredag den 31. august 2007

Grønlandske mænd

Læs måske først dette Og dette indlæg kan højst sandsynligt proppe mine ører ned i een eller anden vridemaskine, men jeg mener nu alligevel: Vi har altid vidst det: at grønlandske mænd håndterer deres forskellige kriser ualmindeligt dårligt. Dette er naturligvis en generel betragtning, men de tørre, statistiske tal taler jo et uhyggeligt sprog, og vi, der lever mere eller mindre tæt på de grønlandske mænd, kan jo desværre se, at der er en trist tendens til, at mændene heroppe, lever under kummerlige intellektuelle og åndelige kår. De dropper ud af deres uddannelse, klarer sig generelt dårligere og har et hav af dårlige undskyldninger for, hvorfor de klarer sig dårligt. Hvorimod man oftere og oftere ser enlige mødre gennemføre en uddannelse med høje karakterer.Jeg synes at det er tankevækkende, at de to (grønlandske) mænd jeg har mødt, der har været i misbrugs-afvænning først under deres behandling har lært at tale om deres problemer og med åbne øjne, tage ansvar for deres handlinger. Jeg kan jo ikke lade være med at tænke på om den behandling, der bliver givet til misbrugere, ikke burde gives generelt til alle, der fx. har ondt i sjælelivet? Eller som 1. gang bliver anmeldt til politiet for vold eller på anden måde giver udtryk for at de ikke magter at løse deres kriser på en fornuftig måde og at de får mulighed for at lære at tackle kriser, konflikter og konfrontationer??? Men vi kvinder skal også gribe i egen barm, for det er ofte os, der er mødre og søstre til de grønlandske mænd. Jeg formoder, at vi giver dem en for dårlig opdragelse og ikke lærer dem kommunikativ håndtering af konflikter både med andre og med dem selv, at vi kræver for lidt af dem, når der løber ind i problemer, og at vi er for dårlige til at tale åbent om problemer?? At vi er for hurtige til at fordømme og pege fingre, og at vi i kulturen heroppe måske sidder for godt fast i det dynd, vi fejlagtigt kalder tradition: hver mand/kvinde må selv finde sine egne løsninger...men alle mennesker har godt af at kunne spejle sig i andre, for bedre at kunne se sig selv, og det mener jeg at vi alle er for dårlige til. Vi har endnu ikke lært at vi med kærlighed kan påpege overfor et medmenneske, at vedkommende er på forkert kurs og i en assertiv og konstruktiv tone sige det, -og hvis vi endelig finder de rette ord, er det ikke ualmindeligt, at de ører vi siger ordene til, hører noget andet; nemlig kritik og fordømmelse. Jeg tror at verden, og ikke kun Grønland, ville komme langt, hvis vi sørgede for at mødre/kvinder fik en grundig uddannelse både fagligt og menneskeligt, da det jo i sidste ende, er os, der varetager den første kontakt med børn, både pigebørn og drengebørn. Vi skal opgradere vores uddannelsesniveau med 100% , og vi skal turde tage fat i de problemer, der er for mange af heroppe: alkoholmisbrug, hashmisbrug, manglende ansvarfølelse overfor sig selv og andre, seksuelt misbrug af børn og kvinder, mangel på højtuddannede grønlandsktalende og den snigende/stigende ligegyldighed, der hersker. Måske en gammeldags tankegang??, men i disse dage, ser jeg for mange der ikke klarer deres opdragelse af deres børn, ualmindeligt dårligt eller slet ikke, og når jeg så i Sermitsiaq læser dette, bliver jeg trist om hjertet, og tænker, at vi er på vej mod den menneskelige afgrund. Mine døtre vælger måske engang en grønlandsk mand og jeg ville da ønske for dem, at udvalget af (også) grønlandske mænd, med mod og hjerte til at indse konsekvensen af deres handlinger og med mod til gå ind i en konflikt på en ikke-voldelig måde, og med mod til at udtrykke både gode og dårlige følelser verbalt, til den tid er større end den er i dag. Det var en lille strøtanke, artiklen satte igang, og lur mig om jeg ikke vender tilbage til emnet mange gange igen. Og jeg er fuldstændig klar over at det ikke kun er grønlandske mænd, der klarer livet skidt (Lige i dette øjeblik, sender de i TV-avisen DR om akkurat det samme problem bare med danske mænd). Se dette link endnu engang og bliv forfærdet.

torsdag den 30. august 2007

BORGER-OPLYSNING

Eller er det en test i borgernes tålmodighed. Så har jeg da tabt for længe siden. Jeg er ved at være godt og grundigt træt af de kampagner, der kører hver aften i KNR (Kalaallit Nunaata Radioa= landsdækkende radio og fjernsyn). Der er i og for sig intet galt med deres kampagner, og emnerne er såmænd også fine nok, men det er længden og mængden af dem, der er ved at drive min tålmodighed ud over kanten. Hver aften skal vi bombarderes med, at man ikke må slå sin kone, at man ikke må drikke, når man skal ud og sejle, at man skal sørge for at vedligeholde sin påhængsmotor, hvordan man skal se ud og opføre sig, når man skal ud og søge arbejde og så videre og så videre. Det er fine tiltag og meningen er også god, men gudihimlen, hvor er jeg træt at se dem aften efter aften igennem måneder og halve år. Er det mon fordi, de ikke har andet at sætte på programmet/ ikke har andre oplysningeskampagner? Kunne man for dælen ikke nøjes med at sende dem to gange om ugen (og så er det endda mange gange) og så gennem længere tid? Det er ligesom at der går "mode" og nu er det kun dét, der er aktuelt i konetæskning, seksuelt misbrug af børn, havari på havet og hvad der nu ellers er kampagne for. Kampagnen for AIDS er da fx. stadig akuel, men det er ligesom om, at det ikke er in, at beskæftige sig med det lige nu??? A L T S Å ! Kom med noget nyt eller genbrug det gamle engang imellem, så vi får lidt variation på KNR. Så svært kan det altså heller ikke være. Jeg tror jeg går op i lokal-tv-foreningens kontor i dag og køber et nyt månedskort til en kvart månedsløns til vores dekoder. Så kan jeg i det mindste sidde og grine af Americas funniest homevideo, for på KNR, er der sgu'itte meget at grine af!

Pris-politik

Igår da jeg var ude og handle, stod der i Brugsen lige inden for døren, en stor kasse med ganske almindelige grønne vandmeloner. De så ikke alt for indbydende ud, og indbydelsen til at købe dem, mindskedes også helt gevaldigt, da jeg fik øje på prisen: 59,95 dkk. Godt nok er jeg meget glad for frugter og i særdeleshed meloner, men at give 60,- danske kroner for bare een...Nej! så tror jeg at jeg springer over. Derimod kunne man købe 4 store poser Haribomix for en flad 50-er, og umiddelbart, så det ud som om, at jeg ville få mere for mine penge, hvis jeg valgte mixet. Jeg er naturligvis fuldstændig klar over, at rent ernæringsmæssigt skal jeg vælge melonen, men er børn for eks. klar over det? JO, det tror jeg. Man kunne også købe en hel (lille) kasse med 6 stk. vaffelis for den latterlige lave sum af 10 kr. Jeg kan godt betro jer, at der var mange skolebørn, der var henne og forsyne sig med et par kasser. Jeg har smagt isen på et tidspunkt og vaffelisen er forbløffende god, når man tager varedeklarationen i betragtning. Jeg mener stadig, at man burde (fra politisk side) lægge en ordentlig afgift, der kan mærkes på sukker og fede produkter, og man burde så kunne billiggøre frugt, grønt og for.eks. madvarer med reducerede kalorier (let livet, asis o.a) og på hjemmeproducerede varer, som fx. grønlandsk lam/får, rensdyrkød, moskuskød og lign. Hvad der tabes på gyngerne kan man tjene på karusellen (eller er det omvendt??) princippet. Vi er ved at være en stor "nation", forstået på den måde, at man ser ualmindeligt mange fede/overvægtige børn og voksne heroppe i Grønland også. For ganske få år siden var det et særsyn med overvægtige børn, men desværrre ser vi flere og flere, der har problemer med at holde dellerne indenfor tøjet. (Det kan jeg så også gå og hidse mig lidt op over.. Det vil jeg skrive et indlæg om senere: unge overvægtige piger, der klæder sig i ekstremt lavtaljede stramme bukser og korte toppe så vi andre har frit udsyn til alle deres mega-store hvide deller-øv)Jeg tilhører absolut heller ikke den lettere del af befolkningen, så jeg ville da også for min egen og mine børns skyld ønske at det var noget billigere at leve sundere (uden det dog kan siges, at det kun er derfor vi er overvægtige, men det ville gøre det lettere at tabe sig og lettere at holde den, når den er opnået)

onsdag den 29. august 2007

Velkommen

Efter at have lavet en mindre afstemning på min blog, om hvorvidt jeg skulle lave en separat blog udelukkende til min sure galde, har jeg oprettet denne blog. Her vil der formentligt ose af negative tanker, sure miner, uretfærdig harme, livets fortrædeligheder og andet fra samme skuffe. Jeg håber naturligvis at jeg kan servere det på en let fordøjelig måde, så I kan holde det ud, men
dette vil være det forum, hvor jeg vil læsse alt mit brok af. Der er mange ting, jeg i det daglige går og bliver mere eller mindre irreteret over, og jeg er af den opfattelse, at man skal lukke noget af det skidt ud, der hober sig op inde i een...ellers bliver man åndeligt, intellektuelt, mentalt forstoppet. I må meget gerne skrive til mig, og meget gerne kommentere mit brok. Det hjælper nogen gange at få belyst tingene fra andre vinkler, dog vil jeg forbeholde mig ret til at kræve en sober tone;- også fra jer af..ellers brokker jeg mig også over det! I dag er der såmænd ikke så meget at brokket sig over udover vejret og det dårlige sejleforhold, som lænker mig til landjorden. Man kunne sikkert sagtens sejle fra punkt A til B, men jeg sejler jo oftest for at sejle og nyde sejlturen. De har lovet regn og regn og sågar torden/lyn, ( og nu vil de ikke engang stå ved det, for nu har de fjernet det igen) men min lid til dmi er efterhånden noget tyndslidt. Jeg har bønfaldt højere magter om bedre vejr og gerne i lang tid, for vores sommerferie bar ikke just præg af varme, sol og sommer. Hmm.. men jeg vender tilbage til dette lille lukkede værelse, hvor jeg vil udgyde min galde, harme, sure opstød og andet i sammen genre. Kan du ikke holde det ud, så klik tilbage hertil, hvor tonen er lidt mere optimistisk og sober. Som sagt: kom gerne med en kommentar, så vi også kan få nogle saftige diskussioner i gang.